Gå videre til hovedindhold

Booking af sæsontider i ny sæson (august 2020 til juni 2021).

05.12.2019 Forfatter: Ib Stenvang

Nu er tiden kommet til at få genbooket jeres sæsontider.

Fristen for genbookingen er onsdag den 15. januar. Det gælder genbooking af klasse- og faglokaler, idrætslokaler, svømmehaller - samt boldbaner og øvrige udendørs idrætsfaciliteter for sæson 2020/2021 fra den 10. august 2020 til den 26. juni 2021.

Hvordan genbooker i jeres sæsontider: Klik på linket: https://foreningsportalen.aarhuskommune.dk/Default.asp
Log på med jeres brugernavn og password (kontakt formand/kasserer, hvis du ikke har brugernavn/og eller password).
Klik på feltet ”Booking” og dernæst i kolonnen "sæsonansøgning 2020/2021"

Ønsker om helt nye sæsontider: Hvis I har ønsker om helt nye sæsontider end dem I har i forvejen, skal I sende en mail til booking@mkb.aarhus.dk senest onsdag den 15. januar. Husk at begrunde jeres ønske om nye tider.


Ønsker om tider i skoletiden fra kl. 8 -15 på hverdage:
Ønsker fra folkeoplysende foreninger om tider i skoletiden (hverdage fra 8 -15) sendes til booking@mkb.aarhus.dk - senest onsdag den 15. januar.
I kan først forvente svar på disse ønsker i juni måned, da vi først skal have afklaret skolernes brug.


Ønsker om booking til stævner / turneringer i weekends:
Hvis folkeoplysende foreninger har nogle konkrete ønsker om booking af idrætshaller mv. til stævner og lignende i weekends i den nye sæson, må I godt sende sådanne ønsker til os senest mandag den 25. maj 2020. Vi har møde med turneringsforbundene i starten af juni måned - så det vil være fint at kende jeres ønsker inden denne fordeling.


Booking af fodboldbaner, atletikanlæg og andre udendørs idrætsgrene:
Græsbanerne kan bookes fra og med den 3. august 2020 til og med sommerferien i 2021. Bemærk, at adgang til omklædningsrum på folkeskolerne inden skolestart den 10. august 2020 skal aftales med den enkelte skole.
Vintergræsbanerne og grusbanerne er i princippet åbne hele året, men bookes typisk i vintermånederne fra 1. november til 31. marts, hvor græsbanerne er lukkede. Det kan være fornuftigt at booke et par ekstra uger i oktober og marts, da vejrliget ofte kan medføre at græsbanerne er meget våde og sårbare i ydersæsonen.
Spørgsmål i forhold til udendørsanlæg, herunder boldbaner rettes til Morten Thomsen, telefon 8940 4854/mail mnat@aarhus.dk
Fodboldbanerne er som udgangspunkt lukkede i skolernes sommerferie. Der kan søges særskilt om tider til Fodboldskoler, stævner mv. i ferieperioden ved mail til mnat@aarhus.dk, senest 1. maj 2020.


Info
Når vi er færdige med fordeling af sæson 2020/2021 åbnes op for booking af resttider. Vi håber at være færdige inden 1. april 2020.
Sport & Fritid har åbent mandag - fredag fra kl. 8 - 14, hvor I er velkomne til at ringe eller henvende jer personligt.
Lokalebooking holder et infomøde omkring genbooking af tider mandag den 9. december klokken 16 her i Fjordsgade forenings- og fritidshus. Tilmeld jer via portalen under arrangement tilmelding. Husk at være logget på. Der er max plads til 60 personer – så først til mølle. Mødet varer max. en time.


Sport & Fritid holder jule- og nytårslukket i perioden fra 21. december og vi træffes igen mandag den 6. januar 2020.

Denne besked er relevant indtil: 18.01.2020