Status, Covid-19 pr. 11. november 2021.

12.11.2021 Forfatter: Ib Stenvang

Til Folkeoplysende foreninger, aftenskoler, daghøjskoler, beboerhuse og selvejende idrætsfaciliteter

OBS: Denne mail kan IKKE besvares.
Se kontaktoplysninger længere nede i mailen.

Folketinget har besluttet at Covid-19 igen betragtes som en samfundskritisk epidemi og at der igen indføres krav om coronapas i dele af kultur-, idræts- og foreningslivet.

Der vil således være krav om coronapas fra og med fredag den 12. november 2021. 
Kravet gælder i første omgang indtil den 12. december 2021.

Kravet om coronapas kommer til at gælde, hvis man skal have adgang til visse lokaler, lokaliteter og arrangementer med over 200 personer indendørs eller 2000 personer udendørs.

Der vil være krav om coronapas ved følgende arrangementer på Kulturministeriets område:

  • Tilskuere til koncerter og scenekunstforestillinger mv.
     
  • Gæster til forevisninger i biografer eller lignende og storskærmsarrangementer
  • Betalende tilskuere ved idræt
  • Besøgende i museer, kunsthaller og lignende.
  • Deltagere til folkeoplysning, herunder aftenskoler, daghøjskoler og Folkeuniversitetet
  • Gæster i zoologiske anlæg og akvarier
  • Gæster i svømmehaller

Kravet om Coronapas er gældende for alle tilskuere, kunder, besøgende og deltagere mv. de pågældende steder fra 15 år og ældre.

Undtagelser:

Der vil ikke være krav om coronapas for fx idrætsudøvere (ex. ved opvisningskampe eller foreningssvømning), scenekunstnerne eller øvrige ansatte, frivillige mv.

Ansvar:
Det er den ansvarlige arrangør for aktiviteterne der har ansvaret for at sikre at efterfølge de nye restriktioner.

Yderligere info:
Nyhed fra Kulturministeriet: Krav om coronapas bliver indført i dele af kultur- og idrætslivet (kum.dk)

Kulturministeriet forventer snarest muligt at lave en Q/A med svar for forskellige spørgsmål. Tjek på COVID-19 (kum.dk)

Nyhed fra IFFD: Folketinget genindfører krav om coronapas (iffd.dk)

Med venlig hilsen

Morten Pedersen
Sektionsleder

Denne besked er relevant indtil: 31.12.2021