Udendørs anlæg

Status, Covid-19 pr. 21. maj 2021

23.05.2021 Forfatter: Ib Stenvang

Til alle folkeoplysende foreninger, aftenskoler, FO-klubber, daghøjskoler, beboerhuse, selvejende idrætsfaciliteter i Aarhus Kommune

Kære Alle

Så er de nye retningslinjer for den seneste genåbning for idræts- og foreningsaktiviteter pr. 21. maj offentliggjort.

Der er generelt åbnet op for at alle aktiviteter på forenings-, idræts- og folkeoplysningsområdet kan genoptage sine aktiviteter. Man skal dog stadig tage hensyn til krav og retningslinjer vedr. forsamlingsloft, krav til coronapas, mundbind og areal- og afstandskrav.

Samtidig har kulturministeriet åbnet for ansøgning til en række genstartspuljer der kan søges af kultur og idrætslivet.

Puljer til genstart af kultur- og idrætslivet

Fem genstartspuljer på i alt 37,5 mio. kr. til kultur- og idrætslivet er netop åbnet for ansøgninger.

Genstartspuljerne skal understøtte genåbningen af kultur- og idrætslivet gennem aktiviteter og udvikling af nye formater i det offentlige rum.

Læs mere på Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside.

 

 

 

Retningslinjer for genåbning pr. 21. maj

Retningslinjerne kan findes her: Retningslinjer for kulturlivet (kum.dk) - klik på "Idræt, foreningsliv og idræts- og fritidsfaciliteter".

Man skal være opmærksom på krav om opsætning af information omkring bl.a. corona-pas. Materiale kan findes og printes herfra: Plakater og informationsmateriale (coronasmitte.dk)

Vi henviser til løbende at følge med på Kulturministeriets hjemmeside, coronasmitte.dk eller hos landsorganisationerne, hvor der forventes at ske en løbende opdatering og besvarelse af spørgsmål – se link nederst i mailen.

I opfordres fortsat til, som supplement til ovenstående, at følge de vejledninger jeres forbund og paraplyorganisationer udstikker i forhold til afvikling af aktiviteter. Brugere og foreninger, der ikke har en paraplyorganisation, kan som supplement til myndighedernes anvisninger anbefales at konsultere de øvrige landsorganisationers råd og vejledninger (se link nederst).

Ansvar og retningslinjer

Husk at det altid er foreningens eget ansvar, at corona-retningslinjerne bliver fulgt i forbindelse med afvikling af aktiviteter.

Husk også at alle trænere og instruktører skal kende de gældende retningslinjer.

Opmærksomhedspunkter vedrørende indendørs faciliteter og aktiviteter:

Målgrupper for genåbning af indendørs aktiviteter:

Indendørsfaciliteter er åbne for alle aktiviteter i regi af foreninger, aftenskoler, daghøjskoler mv. Herunder også sang-aktiviteter.

  • Børn og unge under 18 år: Ingen krav om corona-pas.
  • Voksne 18 år og ældre: Krav om corona-pas.
  • Mulighed for tilskuere så længe tilskuere og deltagere holder sig indenfor gældende forsamlingsloft.
  • For afholdelse af arrangementer med siddende publikum henvises til retningslinjerne for kulturarrangementer med siddende publikum.

Forsamlingsloft:

  • Der er et forsamlingsloft på 50 personer for indendørs aktiviteter (inkl. trænere, instruktører, evt. tilskuere mv.).

Areal- og afstandskrav:

  • Ved siddende aktiviteter må der højst være én person pr. 2 m2 gulvareal – og afstanden mellem hver siddende deltager skal være mindst 1 meter.
  • Ved siddende sang-aktiviteter må der dog højst være én person pr. 4 m2 gulvareal – og afstanden mellem hver siddende deltager skal være mindst 2 meter.
  • Ved øvrige aktiviteter – herunder idræt – må der højst være én person pr. 4 m2 gulvareal. Ved svømning er der krav om 4 m2 vandflade pr. person i bassinet.
  • Er gulvarealet mindre end 4 m2, må der være én person.
  • Gulvarealet opgøres væg til væg uanset inventar m.v.
  • Arealkrav gælder også i forhold til omklædningsrum og øvrige lokaler.

Opdeling af faciliteter:

  • Hvis en facilitet tydeligt kan opdeles i områder med mindst 2 meter mellem dem, gælder forsamlingsloftet for hvert område for sig.
  • En træner må kun have ansvaret for aktiviteterne i ét af områderne.

Corona-pas:

  • For alle deltagere i indendørsaktiviteter fra 18 år er der krav om gyldigt corona-pas for alle personer i lokalet – både deltagere og tilskuere.
  • Det er foreningens ansvar at sørge for at der foretages stikprøvekontrol af coronapas mindst én gang i døgnet i hvert lokale.
  • Ved stikprøvekontrol forstås kontrol af alle de tilstedeværende deltagere mv. i lokalet på det tidspunkt hvor kontrollen foretages.
  • Hver forening opfordres til internt at afklare hvorledes man gennemfører kontrollen, og kommunikere dette til ledere, trænere og deltagere.

 

Rengøring, afspritning:

  • Foreningerne skal være opmærksomme på retningslinjer og anbefalinger vedrørende rengøring og afspritning. Særligt i forhold til redskaber og kontaktflader.
  • For hvor enkelte facilitet skal der være en dialog og afklaring omkring rengøring mv. Herunder hvem der sørger for hvad, hvad foreningen selv skal sørge for og tilgængelighed til rengøringsmidler, håndsprit mv.
  • Foreninger er som udgangspunkt selv ansvarlig for at overholdelse af krav vedr. ekstra rengøring og afspritning i forbindelse med sine aktiviteter.

Mundbind:

  • Under aktiviteten er der ikke krav om at bære mundbind eller visir. Men før, efter og mellem aktiviteten skal personer på 12 år og derover bære mundbind eller visir, når de ikke sidder ned.

Omklædningsrum:

  • Det er tilladt at bruge tilgængelige omklædningsrum.
  • Der må højst være én person pr. 4 m2 gulvareal.
  • Vi opfordrer til, at der i videst muligt omfang klædes om og bades hjemme.
  • Mulighed for brug af omklædningsrum skal afklares med en enkelte facilitet, herunder også foreningens opgaver i forhold til overholdelse af retningslinjer for rengøring, afspritning mv.

Bookede lokaler:

  • Hvis man ikke tidligere har genoptaget aktiviteter i kommunale lokaler, så skal man forud for genopstart tage kontakt til den enkelte facilitet for at aftale nærmere omkring adgang, rengøring mv.
  • Der opfordres til at foreningerne sørger for at afbooke de lokaler de ikke får brug for. Der kan være andre foreninger, der kan bruge dem pga. de øgede pladskrav, lukkede faciliteter mv.

Opmærksomhedspunkter vedrørende udendørs aktiviteter:

  • Det er tilladt for foreninger og aftenskoler at gennemføre udendørsaktiviteter med op til 100 deltagere.
  • De tilstedeværende omfatter alle – herunder udøvere, trænere, udskiftere, dommere, tilskuere og ledsagende forældre.

Opdeling af udendørsfaciliteter:

  • Hvis en udendørsfacilitet tydeligt opdeles i områder med mindst 2 meter mellem dem, må der gerne være op til 10 tilstedeværende i hvert område.
  • Opdeling kan ske med kegler, kridt eller lignende.
  • En træner må kun have ansvaret for aktiviteterne i ét af områderne.

Brug af toiletter, omklædningsrum m.v.:

  • Det vil være tilladt at bruge tilgængelige toiletter, omklædningsrum, opbevaringsskure og lignende med henblik på kortvarigt ophold.
  • Der må højst være én person pr. 4 m2 gulvareal. Er gulvarealet mindre end 4 m2, må der være én person. (Gulvarealet opgøres væg til væg uanset inventar m.v.).
  • Vi opfordrer til, at der i videst muligt omfang klædes om og bades hjemme.
  • Mulighed for brug af omklædningsrum skal afklares med en enkelte facilitet, herunder også foreningens opgaver i forhold til overholdelse af retningslinjer for rengøring, afspritning mv.

Professionel idræt:

  • Aktiviteter omfattet af undtagelserne for professionel idræt er stadig undtaget for gældende restriktioner.
  • Det vil sige forsamlingsforbuddet ikke er gældende for denne målgrupper og at der fortsat kan gennemføres træning og aktiviteter både indendørs og udendørs
  • www.dif.dk/corona kan man finde definition på hvad der er omfattet af "professionel idræt".
  • I tilfælde af lokal sogne-nedlukning er "professionel idræt" også undtaget for nedlukning.

Forsamlingshuse, beboerhuse mv.

  • Lokaler i forsamlingshuse, beboerhuse, kulturhuse mv. kan benyttes til indendørs aktiviteter jf. ovenstående.
  • Endvidere Lokaler i kultur-, aktivitets- og medborgerhuse benyttes i det omfang de anvendes til afholdelse af private arrangementer, herunder bryllupper, sølv- og guldbryllupper, konfirmations-, studenter- og fødselsdagsfester og lignende, hvor deltagerne kender hinanden i forvejen, hvis kun deltagerne i arrangementet har adgang til lokalet. Lokalet må kun holde åbent for ét arrangement i hvert lokale.

Yderligere information kan findes her:

Kulturministeriet: COVID-19 (kum.dk) Kulturministeriets løbende opdatering af svar på forskellige spørgsmål: Kulturlivet under covid-19 (kum.dk)

Coroansmitte.dk: Sport, fritid og kultur (coronasmitte.dk)

DIF: DIF | Corona

DGI: Sådan håndterer du coronakrisen i foreningen (dgi.dk)

DUF: Foreningsliv i en corona-tid - Dansk Ungdoms Fællesråd (duf.dk)

Sundhedsstyrelsens anbefalinger: https://www.sst.dk/da/corona

 

Puljer til genstart af kultur- og idrætslivet

 

 

Fem genstartspuljer på i alt 37,5 mio. kr. til kultur- og idrætslivet er netop åbnet for ansøgninger.

Genstartspuljerne skal understøtte genåbningen af kultur- og idrætslivet gennem aktiviteter og udvikling af nye formater i det offentlige rum.

Læs mere på Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside.

 

 

 

Med venlig hilsen

Morten Pedersen

Sektionsleder

 

clip_image001

 

SPORT & FRITID

Kultur og Borgerservice

N. J. Fjords Gade 2, 8000 Aarhus C

 

Denne besked er relevant indtil: 28.06.2021