Status, Covid-19 pr. 24. marts 2021.

02.03.2021 Forfatter: Ib Stenvang

 

Til Folkeoplysende foreninger, aftenskoler, FO-klubber, daghøjskoler, beboerhuse og idrætsfaciliteter
Att:
- Formand
- Bookingansvarlig
- Skoleleder / FO-klub leder
- Kasserer

Kære Alle

Myndighederne har den 24. februar valgt at forlænge en række af de nuværende restriktioner, men samtidig også lempe på øvrige. På Sport & Fritids-området betyder det at følgende vil være gældende fra den 1. marts 2021:

Forlængelse af Covid-19 restriktioner vedr. indendørs aktiviteter til 5. april:
Alle indendørs idrætsfaciliteter, kulturhuse, klub- og foreningsfaciliteter skal fortsat holdes lukket for offentligheden. Dvs. der kan fortsat ikke udøves indendørs idræts- og foreningsaktiviteter.

Som følge af ovenstående nedlukning vil Sport & Fritid sørge for at afbooke foreningernes tider i kommunale faciliteter der er booket via foreningsportalen. Af tekniske grunde foretages afbookingen i første omgang for 2 uger ad gangen. Men med mindre der bliver åbnet op for indendørs aktiviteter inden 5. april, vil alle tider til og med påsken bliver afbooket automatisk.

Lempelse af restriktioner for udendørsaktiviteter fra 1. marts 2021:
- For udendørs aktiviteter, i regi af foreninger eller anden organisering, er forsamlingsforbuddet fra 1. marts hævet til 25 personer.
- Man skal være opmærksom på at det er tilladt at være max 25 personer til samme aktivitet – inkl. alle deltagere herunder også trænere, dommere, forældre mv.
- Der er samme deltagergrænse for alle aktiviteter uanset om det er børn eller voksne.
- Man skal sikre at der er en tilstrækkelig og tydelig adskillelse mellem de forskellige grupper.
- Det er tilladt at benytte toiletter, depoter mv. til kortvarige ophold. For adgang til toiletter mv. bedes foreningen forud for opstart af sine aktiviteter kontakte de daglige kontaktpersoner på anlægget for at aftale nærmere om mulighed for adgang. Det er ikke tilladt at benytte omklædningsrum til omklædning og bad.
- For brug af kommunale faciliteter som ex. boldbaner mv. skal man fortsat have en gyldig booking tilladelse. OBS – Græsbaner er fortsat vinterlukket frem til 1. april.

Undtagelse vedr. professionelle udøvere: 
Det gælder fortsat, at professionelle idrætsudøvere er undtaget fra de almindelige Covid-19 restriktioner der er gældende for foreningslivet.  Bestemmelser vedr. professionel idrætsudøvelser herunder definition kan findes her: www.dif.dk/corona se under ”Professionel idræt”.

Foreninger der benytter kommunale faciliteter skal aftale nærmere med lokalebooking i forhold til fortsat booking af nødvendige træningstider. Kontakt lokalebooking på booking@mkb.aarhus.dk

Yderligere information:
Der kan findes yderligere information om de aktuelle corona-restriktioner og lempelser her:

Kulturministeriet: Opdaterede retningslinjer for delvis genåbning på kulturområdet (kum.dk)

Q/A fra Kulturministeriet med uddybning af restriktioner og svar på en række spørgsmål: Q&A til nationale restriktioner gældende til og med 5. april 2021 (kum.dk)

Coronasmitte.dk: Sport, fritid og kultur (coronasmitte.dk)

DIF: www.dif.dk/corona

DGI: www.dgi.dk/corona

Vi opfordrer til at de enkelte foreninger orienterer sig hos sit eget specialforbund, landsorganisation mv. for konkrete råd og retningslinjer indenfor de forskellige aktiviteter.

Tilskudsregler og tilskudsvilkår for 2021:
I forhold til tilskudsregler, dispensationer og øvrige vilkår for tilskud i 2021, så vil vi henvise til den tidligere udsendte mail af 15. januar 2021. Som nævnt i denne arbejdes der på hurtigst muligt at skabe en afklaring for hele 2021.
Fra mail 15/1-2021: På baggrund af den nuværende nedlukning af idræts-, forenings- og fritidslivet samt udsigten til covid-19 restriktioner et godt stykke ind i 2021, så er det besluttet at forlænge de hidtidige dispensationer, der har været gældende i 2020 – foreløbig for januar og februar måned.
At dispensationerne foreløbig kun gives for januar og februar skyldes to forhold, dels at nogle af de nuværende restriktioner er meldt ud til at gælde til udgangen af februar, og dels at den bekendtgørelse fra kulturministeren, som nogle af dispensationer bygger på, udløber med udgangen af februar.

Se pressemeddelelse fra Rådmand for Kultur og Borgerservice, Rabih Azad-Ahmad her.

Samtidig tages der initiativ til at fremsende en byrådsindstilling med en Covid-19 initiativpakke i samme stil som den byrådet vedtog for 2020 (vedtaget 24. juni 2020). Byrådsindstillingen vil indeholde dels forslag til at forlænge dispensationerne for hele 2021, og dels forslag til at kommende års tilskud ikke fordeles på baggrund af medlems- og aktivitetsniveau for 2021.

Der er vedhæftet en oversigt over de forskellige tilskudsområder, som nærmere redegør for hvilke udmeldinger, der allerede kan meldes ud for hele 2021, hvilke dispensationer der gives for januar – februar måned, og hvilke der afventer kommende byrådsindstilling samt evt. en forlængelse af den nuværende bekendtgørelse, der giver mulighed for at afvige fra Folkeoplysningslovens bestemmelser.
Hvis der er spørgsmål til tilskudsregler og dispensationer er man velkommen til at kontakte sagsbehandlerne på det enkelte tilskudsområde – se kontaktoplysninger her: Kontakt os | Aarhus Kommune

Med venlig hilsen
Morten Pedersen
Sektionsleder

SPORT & FRITID
 

Denne besked er relevant indtil: 30.04.2021