Aflevering af tro og love-erklæring (2020), vedr. børneattester.

03.09.2020 Forfatter: Ib Stenvang

Første rykker vedr. aflevering af tro og love-erklæringen for 2020.

Kære folkeoplysende forening (mailen er sendt til formand og kasserer),
Vi har noteret os, at I endnu ikke har afleveret en underskrevet tro og love-erklæring med tidsfrist den 21. september 2020.

Erklæringen skal være os i hænde senest onsdag den 30. september 2020. Såfremt, at vi ikke modtager erklæringen fra foreningen, vil godkendelsen som folkeoplysende forening blive trukket tilbage. Er foreningen ophørt – eller I ikke længere ønsker at være en godkendt forening, så må I lige sende os en mail herom, tak.

Foreningens tegningsberettigede (normalt formand eller kasserer) skal åbne nedenstående link og udfylde erklæringen: https://foreningsportalen.aarhuskommune.dk/default.asp?wkid=10017&navid=18

Ved forsiden skal I trykke ind på ’Log på’ og derefter ’Børneattest’ hvor tro og love-erklæringen findes i den firkantede boks midt på siden.

Erklæringen skal printes ud, underskrives, scannes ind og uploades digitalt. Er det ikke en mulighed for Jer at indscanne dokumentet, kan I også aflevere erklæringen ved at printe, udfylde og sende et billede af den vedhæftede blanket til boerneattest@mkb.aarhus.dk. I kan også sende den med almindelig post, til Sport og Fritid, N. J. Fjords Gade 2, 8000 Aarhus C.

Grundet den nuværende situation med Covid-19 ønsker vi ikke, at I fremmøder personligt på vores adresse. Benyt i stedet vores postkasse (sort) ved indgangen til Sport og Fritid, N. J. Fjords Gade 2, 8000 Aarhus C.

Foreninger skal én gang årligt bekræfte dette overfor Aarhus kommune. Erklæringen skal afleveres, selvom foreningen ikke har aktiviteter for børn og unge under 15 år.

Afleveres blanketten ikke, vil foreningens godkendelse som folkeoplysende forening blive trukket tilbage. Dette indebærer at bookinger, udbetalinger af lokaletilskud og aktivitetsstøtte ophører.

I er naturligvis meget velkomne til at kontakte Sport og Fritid, Emre Gülec, vedrørende denne erklæring på telefon 8940 4833 eller på mail: boerneattest@mkb.aarhus.dk.

Med venlig hilsen
Emre Gülec
 
SPORT & FRITID
Kultur og Borgerservice
N. J. Fjords Gade 2, 8000 Aarhus C
T: 8940 4833 | E: emgu@aarhus.dk

Denne besked er relevant indtil: 05.10.2020