Status, COVID-19, pr. 11. maj 2020 - boldbaner.

12.05.2020 Forfatter: Ib Stenvang

Anbefalingerne kan læses her: http://dbu.dk/media/16514/protokol-fodboldens-corona-regler-07-05-2020.pdf

Aarhus Kommune har, baseret på myndighedernes retningslinjer og udmeldingerne fra DBU, valgt at åbne op for brug af kommunale boldbaner til aktiviteter og foreninger, der falder indenfor retningslinjerne.
Øvrige foreninger med aktiviteter på boldbaner:
Adgang til brug af faciliteterne er under forudsætning af, at foreningerne følger retningslinjerne fra Sundhedsstyrelsen og de vejledninger der er udarbejdet af DBU/ de enkelte specialforbund.

Foreningerne er selv ansvarlige for at tilrettelægge aktiviteterne så de lever op til de sundhedsmæssige retningslinjer og specialforbunds vedledninger, herunder antal af medlemmer der er samlet, opsætning af plakater, adgang til sprit mv.
For yderligere råd og vejledning til hvordan foreningen kan tilrettelægge sine udendørsaktiviteter skal vi henvise til at man kontakter sit specialforbund. Vi anbefaler, at man følger de enkelte specialforbunds retningslinjer.

Aarhus Kommunes omklædningsfaciliteter, klubhuse og toiletter vil fortsat være lukkede og kan ikke benyttes.
Dette betyder, at der skal klædes om hjemmefra og at der ikke er adgang til toiletter i forbindelse med foreningsaktiviteterne.
Sport & Fritid arbejder på en afklaring i forhold til mulighederne for evt. adgang til klubhuse, omklædningsrum og toiletter med udgangspunkt i myndighedernes retningslinjer og de lokale forhold på det enkelte idrætsanlæg.

Der vil være tilladt adgang for, at foreninger kan hente materiale og udstyr i tilhørende redskabs- og materialerum.
Men ophold i lokalerne er ikke tilladt.

Såfremt der er klubber, hvis redskabs- og materiale ligger i tilknytning til en skole, er det klubbens eget ansvar at koordinere med den pågældende skole vedr. adgangsmuligheder.

Aarhus Kommune opfordrer til, at Sundhedsstyrelsens og DBUs plakater med gode råd til udendørs idræt ophænges synligt og gerne flere steder.
Plakaten kan downloades på dette link:
Sundhedsstyrelsens plakat til udendørs idræt: https://www.dif.dk/-/media/corona/filer/sst_corona_poster_undendors.pdf?la=da
DBUs plakat vedr . Corona regler kan findes her: https://www.dbu.dk/nyheder/2020/maj/fodboldklubberne-kan-aabne-igen-med-corona-regler/

De udendørs idrætsanlæg og foreningsfaciliteter er forbeholdt foreninger med gyldig booking eller brugsaftale.
Alle bookinger har været annullerede til og med d. 10. maj 2020. Disse bookinger er nu genoprettet.

Sport & Fritid skal i øvrigt opfordre til, at foreningerne til enhver tid følger myndighedernes anvisninger på https://coronasmitte.dk

Spørgsmål rettes til Jakob Helmer Nielsen på njah@aarhus.dk eller 4184 8639, eller Morten Thomsen på mnat@aarhus.dk eller 8940 4854


Med venlig hilsen
Morten Pedersen, Sektionsleder

SPORT & FRITID
Kultur og Borgerservice
N. J. Fjords Gade 2, 8000 Aarhus C

e-mail: mpe@aarhus.dk
 

Denne besked er relevant indtil: 28.07.2020